ForsideNyhederFejlrapportHotlineModellerTeknikArbejdsbeskrivelserSelskaberLinksUdbydere
Udskriv

Internetbaseret skadesopgørelse sættes i produktion 17. maj 2010

Nemmere og mere sikre opgørelser af skader

Autotaks bliver nu rent internetbaseret og udvides med Mctaks for motorcykler. Begge dele sættes i produktion for alle landets værksteder den 17. maj 2010 og overføres til Forsi, der er forsikringsselskabernes nye integrerede skadesopgørelsessystem.

Det hidtidige skadesopgørelsessystem, autotaks, har siden 1990 været baseret på et program, der er installeret på alle taksatorers og værksteders pc'er. Da Forsikring & Pension, der driver autotaks på forsikringsselskabernes vegne, løbende har skullet sikre store mængder data fra alle godkendte taksatorrapporter, har øgede krav til datasikkerhed i praksis gjort autotakssystemet for tungt og ineffektivt at arbejde med.

Ved at overføre autotaks til en internetplatform på www.forsi.dk vil alle landets værksteder hurtigt efter lanceringen den 17. maj 2010 konstatere en række fordele i det daglige arbejde med skadesopgørelser:

- Det er ikke længere nødvendigt at installere tunge programmer på værkste-dets pc
- Værkstedets pc skal ikke længere bruge tid på at opdatere data
- Flere brugere kan bruge systemet (mod tidligere kun én bruger)
- Der vil ske en central backup af færdige rapporter, hvilket giver online adgang til godkendte rapporter fem år tilbage.
- Det eneste, værkstedet behøver, er adgang til internettet og de to programmer, Flash Player og Java, som installeres nemt og gratis fra nettet.

Medio 2011 vil forsi blive udvidet til at omfatte alle landets taksatorer. 

500 værksteder har igennem det sidste år hjulpet med at teste forsi som den ny internetbaserede afløser for autotaks. De har tilsammen gennemført 9.000 tilbud til forsikringsselskaberne. Det har været til stor hjælp for os, og testværkstederne skal alle have stor tak, fra Forsikring & Pension.

Forsi.dk kommer til at indeholde samtlige informationer, som reparationsbran-chen har brug for til at opgøre skader som fx vejledninger, nyheder og anvisninger. Forsi.dk vil dermed på sigt helt afløse autotaks.dk.

Det er Forsikring & Pensions hensigt at gøre forsi.dk til en effektiv portal, som alle værksteder, taksatorer og skadebehandlere benytter i deres arbejde med at opgøre skader på motorkøretøjer. Portalen vil blive dynamisk, så systemet tilpasser sig den enkelte bruger.

Opgørelsessystemer i forsi:
Autotaks - person- og varevogne
Glastaks - glasskader på person- og varevogne
Stortaks - lastvogne, busser og trailere
Mctaks - motorcykler og knallerter 30 og 45
(Camptaks - campingvogne fra andet halvår 2010)

Ønsker man at benytte forsi, skal man henvende sig til en af de allerede kendte udbydere, som varetager supporten over for værkstederne. Udbyderne kan findes på www.forsi.dk, hvor man frit kan vælge på listen.
Er man allerede bruger af fx autotaks forsætter man med at bruge samme adgang som man plejer.




Sidste måneds oppetid: 100,0% Driftsstatus 05.2.2012 kl. 16.39: autotaks kører normalt